ÅBNINGSTIDER​

Åbent for daglig henvendelse, samt tidsbestilling og fodersalg.​

​Mandag:

8.00 - 18.00

Tirsdag

8.00 - 16.30

​Onsdag:

8.00 - 17.00

Torsdag:

8.00 - 16.30

​Fredag:

8.00 - 15.00

Hoftedysplasi

​​Hvad er hofteledsdysplasi?

Hofteledet består af at lårbenshoved og en hofteskål, som passer sammen som et kugleled. Hofteledsdysplasi (HD) er en arvelig betinget lidelse i hundens hofter, hvor forandringerne ikke er tilstede ved hundens fødsel.

Der er således tale om en udviklingsdefekt med øget løshed i hofteledene og deraf følgende slidgigtforandringer. Hunde med HD vil oftest udvikle symptomer i form af smerte, halthed, besvær med at rejse / lægge sig samt modvilje mod at motionere.

Hvordan stilles diagnosen hofteledsdysplasi?

Vi stiller diagnosen ved at foretage en røntgenundersøgelse. Hertil findes der 2 fremgangsmåder:

· Standard røntgenundersøgelse
· PennHipp røntgenundersøgelse

Standard røntgenundersøgelse

Ved denne teknik lejres hunden i rygleje, hvorefter bagben strækkes ret bagud samtidig med at de holdes parallelle og roteres indad. På røntgenbillederne kan hofteledenes form samt tegn på knoglenydannelser (slidgigt) vurderes.

Hunde med stambog skal for at kunne få stambogsført deres hvalpe have udført en hoftebedømmelse efter standard røntgenmetoden. Røntgenbillederne kan for de fleste racers vedkommende tidligst tages fra 12 mdrs. alderen, men for visse racer først lang senere. Billederne indsendes til endelig bedømmelse af bedømmelsesudvalg på KU-life (tidligere Kgl. -og veterinære landbohøjskole).

PennHipp røntgenundersøgelse

PennHip (University of Pennsylvania Hip Improvement Program) er en ny metode til vurdering af hofteledene. I modsætning til standard røntgenoptagelserne er det her muligt at undersøge for løshed i hofteledene, som er en af de væsentlige årsager til, at dysplasi kan opstå.

Undersøgelsen adskiller sig også ved, at den kan udføres på hunden fra den er 4 måneder gammel. Risikoen for udvikling af slidgigtforandringer i hofteledene kan således vurderes langt før den traditionelle standardrøntgenundersøgelse.

Dyrlæge Ib Toft, Lyngby Dyrehospital, har gennemgået uddannelse og taget eksamen i denne teknik. Vi er derfor i stand til at tilbyde en mere optimal undersøgelse af hofteledsdysplasi hos hunde end hidtil.

Røntgenbilleder optaget efter PennHip princippet indsendes til bedømmelse i USA, hvor hundens løshed i hofterne bestemmes ved et distraktionsindex-tal. Dette index sammenholdes med den pågældende hunds racegennemsnit og jo højere index-tal i forhold til dette gennemsnit, desto større risiko er der for, at hunden vil udvikle hofteledsdysplasi. For yderligere information om PennHipp se hjemmesiden

Dyreklinik Lyngby Dyrehospital
Engelsborgvej 38
2800 Kongens Lyngby
Tlf.: 45 87 35 07
CVR: 20908882

Engelsborgvej 38

2800 Kongens Lyngby 

Telefon: 45 87 35 07

Behandling af personoplysninger

Lyngby Dyrehospital

​Engelsborgvej 38 - 2800 Kgs. Lyngby - Telefon: 45 87 35 07

CVR: 33571437