ÅBNINGSTIDER​

Åbent for daglig henvendelse, samt tidsbestilling og fodersalg.​

​Mandag:

8.00 - 18.00

Tirsdag

8.00 - 16.30

​Onsdag:

8.00 - 17.00

Torsdag:

8.00 - 16.30

​Fredag:

8.00 - 15.00

Hudsygdomme

Hudlidelser omfatter alt lige fra unormal fældning til mere alvorlige lidelser med udbredte forandringer i huden. Hos patienter med hudsygdomme er der ofte tale om en ændring i hudens overflade, så bakterier og svampe, der findes naturligt i visse områder af dyrets hud, spredes og opformeres. Der opstår mange gange en hudbetændelse forårsaget af bakterien stafylokokkus psudointermedius og / eller gærsvampen malazesia.

​Symptomer

Mange hudsygdomme vil være forbundet med øget kløe / slikken, mens andre lidelser er uden gener ud over de synlige pels- og hudforandringer.

Hudforandringerne kan omfatte alt lige fra fedtet eller tør hud og pels, til overfladiske betændelsesreaktioner med ”bumser”, rødme samt pigmentforandringer. I svære tilfælde udvikler infektionerne sig til dybere betændelse med bylder f.eks. mellem tæerne (furunkulose) eller til større områder på huden. .

Nogle hunde og katte har som eneste symptom en tilbagevendende øregangsbetændelse, mens andre ”bare” taber pelsen på større eller mindre områder af kroppen uden andre gener.

Visse hudlidelser kommer som følge af andre sygdomme, hvorfor hunden/katten kan vise ændringer i den normale adfærd.

Der er altså store variationer i symptombilledet, og da alle hudsygdomme på et eller andet tidspunkt i forløbet vil kunne se ens ud uanset årsagen, er et større diagnostisk arbejde ofte nødvendigt for at stille en eksakt diagnose.


​​På Lyngby Dyrehospital kan vi tilbyde

Gennem dyrlæge Ib Toft og Pia Nielsens meget store erfaring med hudsygdomme samt medlemskab af ESVD (europæisk selskab for veterinær dermatologi) og deltagelse i kurser i ind - og udlandet, kan der tilbydes en grundig og kvalificeret undersøgelse af din hund eller kat.

Undersøgelsen vil bl.a. omfatte en samtale omkring symptomernes opståen og karakter, der sammen med f.eks. blodprøver, hudskrab, vævsprøver, allergitest m.m., kan give en diagnose, hvorefter en egentlig behandling vil kunne iværksættes.​

Dyreklinik Lyngby Dyrehospital
Engelsborgvej 38
2800 Kongens Lyngby
Tlf.: 45 87 35 07
CVR: 20908882

Lyngby Dyrehospital

Engelsborgvej 38 - 2800 Kgs. Lyngby - Telefon: 45 87 35 07

CVR: 33571437